Projekter

Projekter

Glad Fagskole arbejder målrettet for at skabe nye muligheder for, at vores unge kan bidrage aktivt til det samfund som de er en del af. Som led i dette arbejde har vi flere projekter der på sigt gerne skal sikre mere erhvervsrettet uddannelse og flere muligheder for, at starte i det ordinære uddannelsessystem.

Flex Uddannelse 2017 - 2022

Fra 2017 til 2022 gennemfører Glad Fonden et uddannelsesforsøg der har som langsigtet mål, gennem 2-årige uddannelser, at sikre beskæftigelse til 3000 unge med funktionsnedsættelse. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og gennemføres i samarbejde med kommuner, virksomheder og erhvervsskoler. Projektet bygger på erfaringerne fra Glad Flex uddanelsen, se mere herunder.

Glad Flex Uddannelse 2013 - 2016.

Glad Flex Uddannelse var et forsøg med kompetencegivende uddannelse til unge, der har afsluttet en STU og som gerne vil have mere uddannelse.  Uddannelsen vekslede mellem undervisning gennem deltagelse i virksomhedsbaseret produktion på arbejdspladser og praktikker på erhvervsskoler eller virksomheder og undervisning i Glad Fagskole regi´. 

Uddannelsen skulle gennem en øget fokusering på kompetenceudvikling klæde de unge på til beskæftigelse eller til at gå i gang med en ordinær erhvervsuddannelse - fx til at starte på et grundforløb på en teknisk skole.

Glad Flex Uddannelse var beskrevet med kompetencemål (svarende til niveau 3 i den nationale kvalifikationsramme) samt undervisningsmål/aktiviteter, læringsmål, hvilket var et redskab til at synliggøre både for den unge, for kommende arbejdsgivere eller uddannelsessteder, hvilke kompetencer den unge har opnået i uddannelsen, og under hvilke vilkår, den unge fungerer og lærer bedst.

Der er tre uddannelsesretninger på Glad Flex Uddannelse var:

  • Madgartner
  • AV-team
  • Køkken

Find mere info på: flex.gladfagskole.dk