Teater

Kort om Teaterlinjen

Teaterlinjen er for dig der holder af skuespillerfaget og gerne vil lære at fortælle historier og udtrykke dig gennem krop og stemme.

På Teaterlinjen lærer du skuespilteknikker der gør dig i stand til at indgå i professionel teater- og filmproduktion. Du får indgående erfaring med dine personlige forcer såvel som begrænsninger i forbindelse med skuespil.

Over de tre år vil du bevæge dig fra at kunne lave enkle øvelser, styret af underviseren til at kunne skabe selvstændige sceniske produkter. Du vil gennem krop- og stemmetræning få en større kropsbevished og lære at bruge din stemme og krop både fagligt og personligt. Du tilegner dig skuespilteknikker til brug primært på teater, men også til tv, radio og film.

Du lærer at arbejde med kreative processer, både selvstændigt og sammen med andre og lærer at begå dig i en social og faglig kontekst, som kan være krævende. Herved udvikles din bevidsthed om dig selv i verden.

Der vil i løbet af de tre år blive produceret flere mindre elevforestillinger i samarbejde med Glad Teater.